Hjem - Lions Varde

Menu

Nyhed

SMS dit fredagsslik til underernærede børn.

Du hører sjældent om dem. Men alt for mange udsatte børn i hele verden har akut brug for hjælp.

Derfor går LIONS Katastrofehjælp og UNICEF Danmark nu sammen i et stort treårigt samarbejde for at hjælpe nogle af verdens værst stillede børn: De millioner af børn, der har en hverdag i de katastrofer, som sjældent finder vej til avisspalter og tv-skærme og derfor ofte bliver overset.

Som første del af det nye samarbejde vil LIONS Katastrofehjælp i år donere 250.000 kr. til UNICEF Danmarks indsamling til fordel for de over 3 millioner børn, der lige nu er alvorligt underernærede og i fare for at dø af sult i Sydsudan, Somalia, Yemen, DR Congo og Nigeria. De bor i lande, hvor behovet for hjælp er tårnhøjt, men hvor opmærksomheden fra mere privilegerede dele af verden ikke altid følger trop.

LIONS går nu ind i kampen for verdens børn og fortsætter med donationer på 250.000 kr. hvert år de næste to år  til UNICEFs arbejde for børn i verdens katastrofeområder.

Op til den første fredag i juni lancerer Lions Katastrofehjælp sammen med UNICEF en stor kampagne, hvor budskabet er: "Giv dit fredagsslik til børn ramt af sultkatastrofen i Afrika. SMS Slik til 1900 og donér 48 koner."
Beløbet er det, en dansk husstand i gennemsnit bruger på slik hver uge og svarer til, at fem børn kan få en dags livreddende behandling med særlig jordnøddemos.

Lions fordobler din donation.


Følg Lions